6. oktober 2021 – Mai Klærke

d. 26. og 27. august deltog lærere og ledere fra EUC Syd, BC Syd og Tønder Handelsskole i UNESCOS årsmøde for verdensmålsskolerne. Her hørte de spændende oplæg og deltog i meget givende workshops, som skabte stor inspiration til projektet. I alt havde projektet syv deltagere med til dagene.

Det var to meget spændende dage, der blev afholdt i FN Byen med verdensmålene i centrum som værdikompas. Oplæggene og workshoppene over de to dage gav både stort indblik i den lange historie, der ligger bag UNESCO og bag verdensmålene, hvor vi rent klimamæssigt befinder og i dag, og hvordan man som skole kan arbejde med bæredygtighed.

Dagene indeholdt blandt andet en række workshops, hvor sparring mellem skoler og ungdomsuddannelserne blev faciliteret på bedste vis.

På 2.-dagen fik Tønder Handelsskole også den officielle certificering som verdensmålsskole med hjem, som ses her på billedet.